At danske virksomheder ikke længere nødvendigvis er den mest attraktive partner er en ny virkelighed. Men globaliseringen er gået ind i en ny fase, hvor Danmark og Europa på mange områder er blevet indhentet af Kina – og Indien er lige bag os. Oprindeligt var det os, der var foran og opbyggede vidensøkonomier.
Det siger lektor Stine Haakonsson, som forsker i fremvoksende økonomier og globalisering på CBS.
Kina har nu verdens næststørste økonomi, mens Indien – med sin unge befolkning – forventes at indtage tredjepladsen senere i dette årti.
Og tidligere i år offentliggjorde Den Internationale Valutafond (IMF) en prognose for den forventede globale økonomiske vækst over de næste fem år. Indien og Kina ligger øverst på listen som nummer et og tre.
Kina fører på 37 teknologier
Ud over det investerer Kina allerede mere i den grønne omstilling end resten af verden tilsammen, og en analyse fra Critical Technology Tracker konkluderer, at Kina fører inden for 37 ud af 44 kritiske teknologier. Analysen viser, at Kina ligger foran inden for områder som rumfart, energi, miljø, bioteknologi, kunstig intelligens, avancerede materialer og kvanteteknologi.
Rapporten konkluderer også, at verdens ti førende forskningsinstitutioner inden for flere af disse teknologier er placeret i Kina, og at disse institutioner producerer ni gange så mange forskningsartikler som det næstbedste land – som ofte er USA.
"Vi er blevet taget på sengen og har fejlagtigt set Kina som intet andet end en fabrik for Vesten, mens vi stod for innovationen. Det er ikke længere tilfældet, og vi må erkende det, hvis vi vil følge med," siger Stine Haakonsson.
Vi skal opbygge netværk
Ifølge Stine Haakonsson kræver denne nye virkelighed en ændring i strategi hos danske virksomheder.
De skal opbygge stærkere globale netværk og indgå partnerskaber med aktører med stor viden på områder, hvor Kina og Indien står særligt stærkt. Samtidig bør de have tætte forbindelser til lokale aktører i begge lande for at kunne operere effektivt på disse markeder.
CBS-forskeren peger også på, at Kina og Indien har stærke innovations- og industriklynger, hvor mange virksomheder er placeret i samme område – noget der giver flere fordele, da det fremmer læring på tværs af virksomheder.
"I Danmark kender vi det fra robotklyngen, der er opstået i Odense. Det er en global succeshistorie," siger hun og tilføjer, at et område, hvor vi måske kan få en fordel, er gennem de erfaringer, vi opbygger med vores energiøer.
Succes gennem strategiske valg
"Danmark og EU må erkende, at Kina har truffet nogle meget bevidste strategiske valg – og har i høj grad gennemført dem med omfattende statsstøtte. Vi er på en eller anden måde også nødt til at støtte de industrier, hvor vi ser potentiale her i Danmark, selv hvis det måske strider imod vores sædvanlige tilgang til markedsøkonomi," siger Stine Haakonson.
