HD2 Organisation og Ledelse (HDO) er Danmarks måske mest omfattende og ambitiøse studie i organisations- og ledelsesdynamikker. Gennem fem moduler kombinerer studiet forskningsbaseret undervisning med en praksisnær tilgang, der tager udgangspunkt i den studerendes egen hverdag og konkrete udfordringer.
Studiet sætter de studerende i stand til at forstå deres organisation på nye måder og forandre den til det bedre. HDO giver med andre ord de studerende et uvurderligt udgangspunkt for at løfte deres faglige niveau og blive nøglespillere i udviklingen af nutidens og fremtidens organisationer.